Ternita EmV
Din fokuserede it partner

Beskrivelse

Firmaet Ternita EmV blev stiftet d. 6. december 2017 og har adresse i Struer. Der er tale om et enkeltmandsfirma som tilbyder assistance i forbindelse med specialopgaver indenfor it-området, herunder især udvikling og implementering af software samt konsulenthjælp og rådgivning.

Stifter og ejer er Poul Chr. Ternholm Jensen, der med en Civilingeniør-uddannelse og baggrund som Systemprogrammør og Server-administrator hos en kendt dansk virksomhed har mere end 20 års erfaring indenfor fagområdet.

Navnet Ternita (udtales Ter-ni-ta med tryk på T'et) er en sammentrækning af "Ternholm it assistance". Firma-logo'et med den ternede ☺ baggrund er et symbol for "it" (det græske bogstav tau, modificeret en smule så det fremstår både som et "i" og et "t").

Som kunde hos Ternita er du garanteret en målrettet og professionel indsats for at få løst de opgaver og udfordringer der foreligger, samt at alle leverancer er af højeste kvalitet. Fokus vil altid være at de tekniske krav bliver opfyldt og at alle aftaler og leveringsfrister overholdes. Ternita bestræber sig desuden på en høj grad af fleksibilitet, hurtig reaktion på uforudsete problemstillinger samt et rimeligt prisniveau.

Hos Ternita er holdningen at man bør søge og udvælge de bedste løsninger i et bredt spektrum af både Open Source og proprietære løsninger, samt at det ofte kan betale sig selv at udvikle og/eller tilpasse de forretningskritiske systemer. Således er f.eks. denne hjemmeside og firmaets e-mail system baseret på Linux og fri software.

Du er yderst velkommen til at rette forespørgsler af enhver art til Ternita, både pr. mail og telefon (se Kontakt). Alle henvendelser tages seriøst og behandles hurtigt, respektfuldt og ærligt. Fakturering foretages kun i henhold til specifik aftale, hvor pris og levering på forhånd er godkendt af kunden.

Tak fordi du gav dig tid til at læse indholdet af denne hjemmeside. Jeg ser med glæde frem til et spændende og betydningsfuldt samarbejde!

MVH / Poul Chr.